Psykopaten

IMG_0765

En psykopatisk (dyssocial) eller en narcissistisk personlighedsforstyrret leder kan få fatale konsekvenser for virksomheden.

Er kassen tom? ….og hvordan skete så lige det?

Forlader alt for mange ansatte arbejdspladsen uden nogen åbenbar grund, og har du voldsomt mange sygemeldinger (f.eks. på grund af stress)?

Så kan det være en tanke værd, om du har ansat en person, der er karakterafvigende.

Typisk ses det, at de personer, der arbejder tættest på den karakterafvigende, bliver syge eller – hvis de formår at afkode faresignalerne i tide – flytter sig, dvs. forlader arbejdspladsen.

Sygemeldinger eller udskiftning i medarbejderstaben af – typisk dygtige og ressourcestærke medarbejdere – er omkostningstungt for virksomheden på såvel kontoen for sygefravær som for rekruttering og oplæring.

Derfor er der mange gode grunde til som HR ansvarlig at kunne spotte karakterafvigende adfærd meget, meget tidligt og allerhelst før en ansættelse finder sted. Men det er vanskeligt – da psykopaten typisk er voldsomt charmerende, og narcissisten tilsvarende rigtig god til at afspejle normen. Vi har med andre ord kun få, eller slet ingen pejlemærker, inden vi tilbyder en person ansættelse i virksomheden.

Hvad kan du som HR ansvarlig gøre for så vidt muligt at undgå at ansætte en karakterafvigende person

  • referencer, referencer og atter referencer
  • bed om at få fremvist originale eksamens dokumenter
  • bed om eksempler på resultater
  • se efter hullerne i pågældendes CV og søg forklaringerne på disse
  • lyt bag ordene
  • lyt til det, der ikke bliver sagt
  • lyt til selvforståelsen
  • erkend det er vanskeligt, da store egoer sidder på både de karakterafvigende og på chefer generelt

Vær villig til at handle på det, hvis det efter en ansættelse har fundet sted, viser sig, at du har fået ansat en person, der er ødelæggende for sine omgivelser og dermed for virksomheden. Tegn på, at du har ansat en sådan person kan du se under fanerne:

Den psykopatiske chef

Den psykopatiske kollega

Du kan med fordel læse om emnet, f.eks. har Sanne Udsen skrevet to bøger om emnet på dansk og tilpasset danske normer og arbejdspladser, og så findes der en del amerikansk litteratur på området (se nærmere under punktet “Jeg har læst”).

Du kan også finde meget om emnet på nettet, husk dog altid her at være varsom med at være for ukritisk. Jeg kan dog anbefale følgende sider, som jeg har plukket lidt fra her:

Personlighedsforstyrrelser (kilde: Psykiatrifonden)

Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en følge af organisk eller anden psykisk lidelse. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer livet igennem. De omfatter adskillige af personlighedens områder, specielt holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfører unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der oftest går ud over personen selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne.

Personlighedsforstyrrelserne inddeles efter de dominerende adfærdstræk i otte underformer. De er kort karakteriseret i tabellen nedenfor (personlighedsforstyrrelser med diagnosenumre i henhold til ICD-10 og nogle karakteristiske træk). De personlighedsforstyrrede vil ofte have træk fra flere forskellige undergrupper på én gang.

F60.0 Paranoid personlighedsstruktur Overfølsomhed over for nederlag og afvisning, mistroiskhed, stridbarhed, selvhenføringstendens
F60.1 Skizoid personlighedsstruktur Nedsat evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt, indesluttethed
F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur Manglende evne til at føle ansvar eller vise hensyn, erkende eller føle skyld, aggressivitet
F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur F60.30 Impulsiv type Impulsivitet med ustabile og letbevægelige følelser og humør F60.31 Borderline type Som 60.30 + usikker identitetsfølelse, ustabile forhold til andre, selvdestruktivitet, tomhedsfølelse, tåler ikke at være alene
F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur Dramatiserer, bruger overdrevne følelsesudtryk, let påvirkelige med overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd
F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur Overdreven ordenssans og samvittighedsfuldhed, perfektionisme, pedantisk og stivsindet adfærd
F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur Ængstelighed, mindreværdsfølelse, overfølsomhed over for kritik og afvisning
F60.7 Dependent personlighedsstruktur Underordner sig, tager ingen selvstændige beslutninger, hjælpeløse når de står alene

Hyppighed (kilde: Psykiatrifonden)
Det er ikke muligt at komme med eksakte oplysninger om hyppigheden af personlighedsforstyrrelser. Undersøgelser har vist meget divergerende resultater, fra 2-3% til 12-15% af befolkningen. Sandheden ligger nok et sted derimellem. Blandt mændene er det især den dyssociale og den tvangsprægede forstyrrelse, der dominerer, mens det hos kvinderne er borderline og den ængstelige.

Psykopat? (kilde: Illustreret Videnskab)

Der er tale om en brist i selve personligheden – en karakterafvigelse. Men der hersker uenighed blandt fagfolk om, hvad psykopati egentlig er. Igennem tiden har diagnosen haft forskellige navne, fx ”galskab uden vrangforestillinger” og ”moralsk vanvid”. I dag siger amerikanerne ”sociopat” i stedet for psykopat, og den amerikanske psykiatri bruger diagnosen ”antisocial personality disorder”. I den europæiske psykiatri hedder diagnosen “dyssocial personlighedsstruktur”.

Baggrunden for de nye betegnelser er ifølge Illustreret Videnskab dels, at ”psykopat” er blevet et ofte brugt skældsord, dels at definitionen på psykopaten hidtil fejlagtigt har fokuseret på individet selv og ikke har indeholdt psykopatens problemfyldte forhold til omgivelserne. Trods uenigheder i definitionen er fagfolk dog langt hen ad vejen enige om en række karakteristika for den dyssociale personlighedsstruktur. Psykopaten er charmerende, kan tale med alle mennesker, gestikulerer ofte og virker meget målrettet. Men han eller hun er blottet for empati – evnen til at leve sig ind i, hvad andre tænker og føler. Psykopater overvurderer sig selv, udnytter andre mennesker, manipulerer med dem og føler absolut ingen skyld, når nogen lider på grund af dem. De er ofte upålidelige og løgnagtige. De kan ikke overskue konsekvenserne af egne handlinger. Forlader rask væk uddannelse eller job, hvis noget eller nogen går dem imod, stifter gæld – også på andres vegne – og er ikke sjældent at finde i rækken af voldelige ægtemænd. Psykopater kan tilmed ikke erkende, at de har et problem, hvilket gør det meget vanskeligt at behandle dem. Årsagen til, at en sådan asocial adfærd opstår, er højst sandsynlig en blanding af arv og miljø, hvor omsorgssvigt i barndommen regnes for at være en afgørende faktor. Den traditionelle opfattelse af psykopaten som en hensynsløs kriminel straffefange holder ikke. Forskerne har i de senere år gjort opmærksom på, at der findes mange psykopater ude i samfundet blandt tilsyneladende almindelige borgere. Og deres antal menes at være stærkt stigende.

Narcissist? (kilde: netpsykiater.dk)

I USA er narcissistisk personlighedsforstyrrelse en selvstændig diagnose, men i det internationale diagnosesystem (ICD 10) som bruges i Danmark, findes den ikke. I stedet bruges diagnosen ’anden type personlighedsforstyrrelse.’ Man bruger betegnelsen ’narcissistisk personlighedsforstyrret’ om personer, der 1) iflg. det amerikanske diagnosesystem kan klassificeres som narcissister og 2) har et vedvarende og karakteristisk adfærdsmønster, som adskiller sig fra det normalt acceptable i den kultur man tilhører på mindst to af følgende områder:

  • Erkendelser eller holdninger
  • Følelser
  • Kontrol over egne behov og impulser
  • Forhold til andre mennesker
  • Unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der er begyndt i barn– eller ungdom, ikke skyldes hverken anden psykisk sygdom, misbrug eller fysisk sygdom (f.eks. hjerneskade)

Tests?

Der findes flere tests på nettet man kan tage, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har været i nærkontakt med en psykopat, f.eks. denne: http://hk02.dk/psykopattest/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s