Primadonnaledelse

6a00d83451f25369e200e54f2bd3af8834-800wiPrima Donna er i sin oprindelse fra operaens verden og betyder førstedame, og der kan selvsagt ikke være mere end een ad gangen i denne position. Når man taler om primadonnaer på arbejdet refereres ikke blot til meningsdanneren, men også til den kompromiløse, kaldsdrevne person; primadonnaen betragter således sit arbejde som et kald, og sætter sagen over sig selv. Fordi primadonnaen så ofte bliver misforstået på arbejdspladsen som værende krævende og hysterisk, sker det, at arbejdspladsen går glip at at få udløst primadonnaens fulde potentiale.

Helle Hein, der en af de førende forskere i Danmark på området, har lavet et post doc-projekt, hvor hun med Det Kongelige Teater som case brugte 5 år på intensive casestudier med det formål at udvikle ny motivations- og ledelsesteori med særligt fokus på fagprofessionelle og højtspecialiserede medarbejdere. Hendes hjemmeside er inspirerende, se http://www.primadonnaledelse.dk, og jeg glæder mig til at læse hendes bog “Primadonnaledelse – Når arbejdet er et kald” udgivet på Gyldendal Business 2013.

Tidligere moivationsteorier har opereret med tre faktorer, der skal være til stede, før medarbejderen føler sig motiveret. Afhængig af, hvem man læser, formuleres de lidt forskelligt, men jeg plejer at referere til dem som:

  • Autonomy: Dvs. tilpas mulighed for selvbestemmelse i og planlægning af eget arbejde
  • Mastery: Dvs. at man er god til det, man gør
  • Purpose: Dvs, at det, man arbejder med, tjener et formål

Nyt hertil er, at disse tre parametre ikke er tilstrækkelige til at sikre motivation, men at man som leder tillige skal have blik for, hvilken arketype medarbejderen er, for som leder at kunne møde pågældende således, at pågældende føler sig set og anerkendt.

På Helle Heins hjemmeside er en fin oversigt over de fire arketyper på arbejdspladsen, som jeg gengiver her:

(Det følgende er således taget direkte fra Helle Heins hjemmeside http://www.primadonnaledelse.dk)

Arketypemodel

De fire arketyper er: Primadonnaen, Præstations-tripperen, Pragmatikeren og Lønmodtageren.
Hver arketype har et forhold til arbejdet, som er markant forskelligt fra de andre arketyper, og dermed har de også forskellige motivationsprofiler og ledelsesbehov.

Primadonnaen
Primadonnaen har et eksistentielt forhold til arbejdet. Primadonnaen betragter arbejdet som et kald og går på arbejde for at gøre en forskel i en højere sags tjeneste. For at kunne gøre en forskel i en højere sags tjeneste føler Primadonnaen en pligt til altid at stræbe efter den højeste standard inden for sit felt. Det er en pligtfølelse, der kan være så stærk, at den ind imellem byder Primadonnaen at gøre ting, som er forbundetielt t med en høj pris. Til gengæld er kicket – den følelse, som Primadonnaen får, når det lykkes at gøre en forskel i en højere sags tjeneste – så stærkt, at det langt opvejer den pris, der har været forbundet med at nå den højeste standard og få sit kick. Primadonnaens kick er en stærk lykkefølelse og går langt ud over det, der kan defineres som arbejdsglæde. Primadonnaens kick er forbundet med en følelse af livsmening, og arbejdet betragtes som én af flere kanaler igennem hvilken, man som Primadonna skaber livsmening. Derudover er Primadonnaen motiveret af den særlige form for flow, som jeg kalder eksistentielt flow.

Præstations-tripperen
Præstations-tripperen får et kick af at præstere på et højt niveau, og kicket har en triplignende struktur: Det er en ekstremt stærk lykkefølelse, den varer ikke ret længe, men til gengæld er den stærkt vanedannende. Præstations-tripperen har brug for at få sine kick hyppigt for at holde dampen oppe.

Præstations-tripperen er som den eneste arketype opdelt i en ekstrovert og en introvert type. De øvrige arketyper kan i sagens natur også være hhv. ekstroverte og introverte, men her har det afgørende betydning for motivationsprofilen.

Den Ekstroverte Præstations-tripper henter sin energi udefra, hvilket betyder, at den Ekstroverte Præstations-tripper er styret af ønsket om at præstere i andres øjne. Følelsen af at have præsteret kommer først, når andre er enige i, at der er tale om en præstation, og vel at mærke en præstation af en sådan karakter, at den afføder respekt og anerkendelse, ofte i form af prestigesymboler af forskellig karakter. Den Ekstroverte Præstations-tripper betragter arbejdet som en konkurrence, og netop fordi han er ekstrovert, ligger konkurrenceelementet uden for ham selv, dvs. han er i konkurrence med andre.

Den Introverte Præstations-tripper henter sin energi indefra og søger præstationen for sin egen skyld. Derfor handler den Introverte Præstations-trippers præstation ikke om at være i konkurrence med andre, men om at være i konkurrence med sig selv. Den Introverte Præstations-tripper elsker at udfordre sig selv og får følelsen af at have præsteret, når han har knækket en faglig nød af høj sværhedsgrad. For den Introverte Præstations-tripper betragtes arbejdet som en søgen – en søgen efter svaret, perfektionen, løsningen på gåden etc. Kicket kommer i det øjeblik, hvor det lykkes at knække den faglige nød, men der ligger også stor nydelse i selve processen – i fordybelsen og i den tilstand af spændingsflow, som den Introverte Præstations-tripper ofte oplever i forbindelse med løsningen af komplekse arbejdsopgaver.

Pragmatikeren
Pragmatikeren betragter sit arbejde som netop det: Et arbejde. Et arbejde, som udgør den ene side af en vægtskål, hvor privatlivet og fritiden udgør den anden side. De to ting skal være i balance, for at Pragmatikeren kan fungere optimalt. Pragmatikeren er pligtopfyldende og går på arbejde for at udføre et godt stykke arbejde, men hvor Primadonnaen stræber efter den højeste standard ud fra egne kriterier, så stræber Pragmatikeren efter at have udført et godt stykke arbejde ud fra kriterier, som er fastsat af andre som værende lig med god faglighed. Det kan f.eks. være i form af standarder og vejledninger, som hvilker på en konsensus om, hvad et godt udført stykke arbejde er, og hvad god faglighed er. Når Pragmatikeren har brugt energi på arbejdet, har han brug for at lade batterierne op derhjemme. Pragmatikeren har derfor brug for en skarp adskillelse mellem arbejde og privatliv, og hvis grænserne mellem de to sfærer bliver for udviskede, bliver Pragmatikeren stresset.

Lønmodtageren
Lønmodtageren går på arbejde for at få et kick i fritiden. Derfor betragter Lønmodtageren groft sagt arbejdet som den straf, der skal udstås, for at han kan have det godt og få et kick i fritiden. Når man har det forhold til arbejdet, er der kun én rationel måde at forholde sig til arbejdet på: At maksimere netto-udbyttet af arbejdet. Derfor er Lønmodtageren som regel meget fokuseret på sin personlige bidrags-belønningsbalance. Lønmodtageren ønsker at øge belønningen for at gå på arbejde så meget som muligt – og tilsvarende at bidrage med så lidt som muligt, således at der kan reserveres energi til kicket i fritiden. Dermed ikke sagt, at Lønmodtageren slet ikke er indstillet på at lave noget på arbejdet, men eftersom Lønmodtageren ikke finder motivation i selve arbejdets udførelse, så er Lønmodtagerens fokus at gøre det, der skal gøres og ikke mere end det.

Arketype som natur og adfærd
De fleste mennesker kan genkende flere af arketyperne i deres eget forhold til arbejdet. Alligevel er det en klar tese, at alle mennesker tilhører én af arketyperne af natur. Naturbegrebet er en lidt mystisk størrelse. Det betyder ikke, at man er født til at være én af arketyperne, men eftersom motivationsprofilen delvist er knyttet til personligheden, så er ens arketype altså noget, der er relativt stabilt over tid. Arketypenaturen kan ændre sig, f.eks. i forbindelse med livskriser, men det er relativt sjældent.

Alle kan til gengæld opføre sig som flere af arketyperne, f.eks. afhængig af den arbejdsopgave, de udfører. Man kan godt opføre sig som Primadonna i nogle tilfælde, som Pragmatiker i andre tilfælde – og alle kan såmænd også nævne arbejdsopgaver, hvor man opfører sig som Lønmodtager.

Der er intet i min forskning, der tyder på, at der findes medarbejdere, der er Lønmodtagere af natur. Til gengæld er der i mit datamateriale et tydeligt mønster, hvor medarbejdere har opført sig som Lønmodtagere, men når de er blevet interviewet om deres primære drivkræfter og motivationsfaktorer og deres bedste arbejdsdag, så har de vist sig at tilhøre én af P-arketyperne. Det betyder, at Lønmodtager ikke er noget, man er, men noget man opfører sig som, typisk pga. demotivation og såkaldt frustrationsregression. De tre P-arketyper er altså naturkategorier, mens Lønmodtagerarketypen er en adfærdskategori.

Frustrationsregression
Alle arketyperne vil opleve, at motivationen bliver påvirket, hvis man igennem længere tid ikke får sit arketypenaturkick. Det kan give anledning til såkaldt frustrationsregression. Det er en særlig type af frustration, som resulterer i regression. Oversat til motivationsteori betyder frustrationsregression, at hvis højere liggende behovsniveauer forbliver udækkede igennem en længere periode, så vil de fleste mennesker reagere ved at regrediere til lavereliggende behovsniveauer og søge overdreven behovsdækning på det niveau. I arketypeterminologi betyder det, at hvis man igennem længere tid ikke får sit arketypenaturkick, så vil de fleste mennesker regrediere og blive så fokuseret på egen bidrags-belønningsbalance, at de vil udvise en markant Lønmodtageradfærd. Lønmodtageradfærd er derfor et hyppigt symptom på frustrationsregression.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s