Frihed

Tidligere tiders definition på det gode lederskab: “at få andre til at gøre noget” har udspillet sin rolle, og i dag er lederrollen en helt anden. Filosof Ole Fogh Kirkeby udtrykker det således: “det nye lederskab udspringer af det vilkår, at lederen først virkelig kan være leder, når han forstår sig på at være menneske.” Lederen er, som Ole Fogh Kirkeby udtrykker det,i krig med sig selv. For det første er han i krig med sig selv som menneske, da intet menneske er i fuldkommen harmoni, og for det andet fordi han er leder; han har påtaget sig at forvalte magten og dermed – jævnligt tvunget af ydre årsager – overtræder han Kants kategoriske imperativ. Lederen realiserer dermed uligheden. 

For at kunne leve med dette, må lederen have påtaget sig magten for “noget eller for nogens skyld”, aldrig for sin egen. Lederen har påtaget sig magten for at kunne gøre det gode. At gøre det gode kræver øvelse, et dagligt hårdt arbejde med sig selv, og i dette arbejde vil vi støde på Aristoteles paradoks “For at kunne gøre det gode, skal vi vide, hvad det gode er. Men for at vide, hvad det gode er, skal vi have gjort det.”

downloadden græske filosofi optræder det gode altid sammen med begreberne det retfærdige, det sande og det skønne – de udgør hver et hjørne i “den græske filosofis firkant”. Centrum for denne firkant er friheden – da man kan kun forholde sig til disse begreber (normer eller idealer), hvis man gør det ud fra et frit valg.

Ole Fogh Kirkeby beskriver begrebet frihed i firkantens centrum således: Frihed handler om kapaciteten til konfrontation, ikke frontal, men ved at integrere. Man skaber eget frirum gennem de normer og idealer, der er i ens sociale virkelighed, fundamentet er en indsigt i de vilkår, der ikke kan være anderledes. Friheden handler også om, at kunne kapere og acceptere ting som sker, som vi ikke har indflydelse på. “Denne spænding mellem viljen og evnen til at forme sit liv i det godes billede og anerkendelsen af nødvendigheden, både den positive, der udspringer af hensynet til fællesskabet, og den negative, der udspringer af alle de grænser, som natur, teknik, viden og begivenhedernes og de dynamiske processers uforudsigelighed sætter er frihedens rum.

Ifølge Ole Fogh Kirkeby kan du etablere friheden ved at acceptere dialektikken: der er ting, du kan forandre, og ting du ikke kan ændre på – kan du acceptere dette grundvilkår, kan du gøre dig til herre i eget hus.

Læs også den spændende artikel om emnet her:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/naar-filosofi-stoeder-sammen-med-oekonomi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s